“Stop spinneriet” Ekstra Bladet klumme 18.03.2013

 

Stop spinneriet.

 

Socialdemokraternes meningsmålinger er i bund, og for hver gang de tager endnu et dyk nedad,  tænker vi socialdemokrater, at nu kan det da ikke blive værre.

Men det ser ud til kun at gå en vej. Nedad.

Set fra min udkikspost er det forståeligt.

En vækstpakke, der rummer en lettelse af selskabsskatten, er svær at acceptere, når der i andre reformer skal skæres både på støtten til unge, der er i gang med en uddannelse og i hjælpen til de mennesker, der ikke kan klare sig på arbejdsmarkedet.

Jeg hører til dem, der mener, at det er nødvendigt løbende at forandre vores velfærdssamfund. Det kan aldrig blive en statisk størrelse, så selvom der kan være dele af indholdet i reformerne, der er svære at forklare, så finder jeg det i orden med udspillene både fra såvel Mette Frederiksen  som Morten Østergård og også fra Christine Antorini, der har sin helt egen kamp for at forbedre folkeskolen.

Der hvor det går galt er, når nedskæringerne på velfærd kombineres med lettelse af selskabsskatten og endnu et sparekrav til kommunerne. Det sidste har indtil videre ikke fyldt så meget i mediedækningen. Det har vist kun været den københavnske borgmester Anne Vang, der har understreget ,at det betyder  flere forringelser på velfærden til mange mennesker, for det er kommunerne, der leverer de fleste ydelser.

En sænkelse af selskabsskatten ligger for socialdemokrater langt fra deres forståelse af, hvad deres parti står for. Hvorfor i alverden lette selskabsskatten for nogle virksomheder, hvor den ene økonom efter den anden erklærer, at der ikke kommer mange jobs ud af det?  Det har ellers været forklaringen på, at det var nødvendigt. Som om der var noget i politik, der var nødvendigt! Politik går ud på at vælge imellem forskellige løsninger på opståede problemer – og der er altid mange muligheder. Også socialdemokratiske. Også nogle der involverer SF og R.

I kølvandet på denne væsentlige debat om den socialdemokratiske politik dukker så den sædvanlige debat om formanden op. Rygterne svirrer om, hvem der er villig til at vælte hende. Så er der konspirationer om, hvem der står sammen med hvem, og hvilken gruppering, der har overtaget. Det er en helt ligegyldig debat, og den er kun egnet til at fjerne fokus fra indholdet af politikken.

I Socialdemokratiet har vi en formand, der er valgt ved en urafstemning. Hun er nu, efter et Folketingsvalg som socialdemokraterne tabte, statsminister, og her bliver hun indtil et nyt Folketingsvalg, der så vil vise, om hun kan fortsætte. Der kan bruges og bliver brugt uendelig meget krudt på at vurdere det. Selvom der for øjeblikket ikke er meget, der tyder på, at hun kan fortsætte, så er det kun et Folketingsvalg og ikke meningsmålinger, der afgør det.

Det er meget vigtigere for os socialdemokrater og vælgere i det hele taget at bruge kræfterne på at diskutere indholdet i den vækstpakke, der er lagt frem og at kritisere nedsættelsen af selskabsskatten og de nye byrder på kommunerne. Det er resultatet af disse udspil, der er afgørende for hverdagen for mange mennesker.

 

 

I øvrigt mener jeg, at der er brug for en socialdemokratisk politik, som vælgerne kan genkende sig selv i.