MIM0SERNE

Mimoser blomstrer tidligt under sydlige himmelstrøg, og de er smukke med deres gule blomster. Der er det specielle ved dem, at deres blade ved den mindste berøring hurtigt lukker sig, og det er nok derfor, man bruger udtrykket ”mimose” om en nærtagende eller sårbar person.

De sidste dages politiske tumult har fået mig til at tænke på mimoserne, for der er rigtig mange, der tager på vej, overfor selv de mest uskyldige udtalelser. Det har vrimlet med ”politiske mimoser” –  men de er overhovedet ikke smukke som de blomstrende mimoser!

Tag Annette Vilhelmsens udtalelser til Kjerteminde Avis. Er der overhovedet noget mærkeligt i, at en SF´er mener, at de borgerlige partier modarbejder den regering, SF er med i. Det er vel de borgerliges – eller som det hedder på nudansk de blås – opgave. Og hvad er nyheden i, at erhvervslivet støtter blå blok. Det er da vist de fleste mennesker bekendt.

Jo, hun er erhvervsminister, men hun er først og fremmest SF´er og med i en rød regering, der ikke får den store støtte fra erhvervslivet. Er det ikke en banalitet, at de helst ser, at den røde regering ikke lykkes med sit projekt?

Men de ”politiske mimoser” luftede straks deres nærtagenhed  – også egne partifæller, og Vilhelmsen måtte ud med en pressemeddelelse, der trak i land, og den gamle røde SF´er Holger K fortalte, at det var en fejl.

På lignende vis gik det for Rasmus Prehn. Han satte ord på den frustration, der er i det socialdemokratiske bagland og ønskede nogle flere udspil fra regeringen, der kunne sætte gang i væksten og skabe flere arbejdspladser. Blandt andet, at kommunernes anlægsloft kunne udvides, så der kunne bygges skoler og børnehaver, og vejene kunne blive repareret. Et klart og godt socialdemokratisk synspunkt. Men ikke tale om. Der var bank til ham i den socialdemokratiske gruppe. Dagen efter kom så den radikale økonomiminister med et udspil sammen med KL hvor kommunerne fik lov til at bruge 2 mia. mere på anlæg.

Hvorfor i alverden skulle Rasmus Prehn så skældes huden fuld dagen før i den socialdemokratiske gruppe. Det kan kun være fordi de ”politiske mimoser” er nærtagende , og fornuften fik ikke lov at råde. Ethvert parti har brug for debat for at komme videre, så der burde have været ros til Prehn.

Smukke er de ikke de ”politiske mimoser. Jeg kunne godt have tænkt mig lidt almindeligt storsind eller måske bare realitetssans både overfor Annette Vilhelmsen og Rasmus Prehn. jeg kender ikke en blomst, som man tillægger sådanne egenskaber. Egentlig ærgerligt for den kunne vi godt have brug for i det nuværende nærtagende politiske miljø.

I øvrigt mener jeg, at regeringen helt burde afholde sig fra at bruge kommunikationsfirmaet Waterfront.