Miljøløsninger i Tokyo

 

Offentliggjort i Ekstra Bladet 1. marts 2012

 

I sidste uge var jeg i Tokyo. Japan har det samme problem, som de fleste andre lande, nemlig at folk strømmer til byerne. Det er her de vil bo. De ser ingen fremtid for sig selv og deres børn langt fra vækstens centrum. De vil være en del af byens pulserende liv og muligheder.

Det giver en masse problemer – også for de områder, der bliver forladt. I Danmark kaldes de udkantsområder, og vi har en minister, der skal tage sig af det. Det er ikke en misundelsesværdig opgave, for der er ingen, der ved, hvad de skal gøre ved det. Heller ikke i Tokyo.

I de byer, folk flytter til, kommer der til at mangle boliger, arbejde, skoler, daginstitutioner med meget mere, og trafikken bliver overvældende. I  hovedstadsområdet har vi endnu til gode at få motorveje i flere  etager, sådan som de har det i Tokyo.

Min opgave i Tokyo var at fortælle om nogle af de miljøløsninger, som vi har fundet frem til i København, og som jeg havde kendskab til fra min tid som overborgmester.

Det er klart at vores cykelkultur skal fremhæves:  1/3 af alle københavnerne bruger deres cykel hver dag til arbejde, og cykelstierne, der er en selvfølge for os, vækker beundring, fordi de er adskilt fra trafikken. Det er også sjovt at kunne fortælle, at nogle af trafiklysene er indrettet efter cyklister i stedet for efter bilerne, og at vi  har cykelhighways.

Vores varmesystem, altså fjernvarmen, er et andet og nok det mest imponerende område, som jeg fremhævede. Miljøgevinsterne ved fjernvarmen er imponerende. Det er mærkeligt at ingen af os tænker på det i det daglige.

Oprindeligt startede fjernvarme ideen, som et forsøg på at bruge overskudsvarmen fra produktionen af elektricitet til opvarmning af boliger m.v.  Det betød, at der blev investeret i et stort og vidtforgrenet ledningsnet. I dag frembringer nogle af værkerne varmen ved at afbrænde affald. Det er en overraskende tankegang for de fleste af os, at affald kan være værdifuldt, noget der kan give os varme i de kolde tider af året.

I andre lande kæmper de med at få plads til affaldet på deres lossepladser. I  Danmark er det under 2% af alt vores affald, der ender på en losseplads. Resten bliver brændt og kommer ud som varme, der ovenikøbet er billig.

Størst forbløffelse – både i Tokyo og New York, – giver oplysningen om, at fjernvarmen dækker 98% af varmeforbruget for indbyggerne i København. Det var der mange byer, der kunne have stor glæde af at kopiere. Det betyder nemlig, at det bliver muligt at kontrollere forureningen og udslippet af CO2.

Så vi skylder tidligere tiders politikere stor tak. Det var dem, der havde mod til at pålægge befolkningen, at de skulle gå over til fjernvarme. Tvang  kalder borgerlige politikere det. Jeg kalder det mod og politisk vision, at der tilrettelægges efter de fælles behov i stedet for, hvad den enkelte lige her og nu ønsker sig.

Hele mit besøg blev sat i perspektiv af, at betalingsringen blev opgivet samme uge, hvor jeg var i Tokyo, fordi  regeringen ikke kunne modstå presset og nok engang valgte den helt kortsigtede løsning. Kommende generationer får ikke brug for at takke dem og københavnerne må fortsat leve med både trængsel og forurening.

I øvrig mener jeg, at det var godt at Bruce Springsteen var vred på finansmarkedet. Kunne Margrethe Vestager ikke få bare lidt af den vrede.