Hele historien om Ritt Bjerregaard-æblet

 

Ritt Bjerregaard æblet er sødt, frisk og meget saftigt. Det er et ualmindelig dejligt æble at spise direkte. Det afhænger af sommeren, hvornår det er modent, men hyppigst i den første uge af september. Som med andre sommeræbler skal det spises, når det er plukket, der er ingen grund til at gemme det.

Ritt Bjerregaard æblet er skabt af nordmanden Johannes Øydvin. Til min 60 års fødselsdag kom den norske landbrugsminister og skænkede mig, at det næste æble, som Øydvin skabte på Aaes Landbrugsskole, skulle opkaldes efter mig.

Det er et stort arbejde at skabe et nyt æble. I kan se på stamtavlen, hvor mange andre æblesorter, der er indgået, før Johannes Øydvin nåede frem til et æble, som han syntes var godt. Bagefter kom en større godkendelsesprocedure. Det har jeg skrevet mere om i min bog ”Mine Æbler” Høst og søn 2003.

I efteråret 2003 plantede jeg de første podede træer på Stestrup Old, der ligger midt på Sjælland i nærheden af Tølløse. Her har jeg haft økologiske æbler siden 1988. Ritt Bjerregaard æblet skulle ud over at smage godt, være smukt og så kunne dyrkes økologisk, og i min plantage betyder det helt uden vanding og sprøjtning.

Ritt Bjerregaard æblet har Vf-genet, og det betyder, at skurvbeskyttelsen kan brydes, men den er ikke blevet det hos mig i nogle af årene.

På billedet er Torben Larsen og Anne Linnet, men Jens Schmidt tager billedet. De  hjalp mig med de nye podede træer.

Det har vist sig, at i min plantage, hvor der også er stor konkurrence fra ukrudtet, der kan stammen m9 ikke bruges. Jeg foretrækker mm106 til træerne. Det giver  gode træer og flotte æbler, der smager godt.

Hvert år siden 2005 har der været dejlige æbler, og træerne ser fortsat sunde og gode ud. Desværre syntes harerne en vinter også særligt godt om dem, og mit hegn kunne ikke holde dem ude, så det gik hårdt ud over nogle af træerne, og nogle gik helt ud den efterfølgende sommer. Jeg har sidste år podet en del nye, som jeg glæder mig til at plante ud.

22.marts 2003 kom Øydvin selv med modertræet. Normalt fældes det, når man har taget de nødvendige grene til podning og er i gang med nye træer, hvor der så kan tages podegrene. Men jeg havde lyst til at have det træ, der startede det hele. Det har fået sin helt egen plads på det areal , som jeg siden 1978 har arbejdet med i Stestrup Old.

På billedet kan I se  min mand i gang med træet.

Det var stort, men fint studset ind i rødderne og på grenene. I dag er det et stort træ, der ikke beskæres, men får lov til at vokse op.

Desværre er hjortene om vinteren rigtig glade for de nye skud, så de nederste grene må af. Det betyder nok, at jeg efterhånden ikke kan nå æblerne undtagen, hvis jeg tager stigen i brug. Det er så det eneste sted, for andre steder beskærer jeg træerne, så de er i plukkehøjde.

Herunder ses Ritt Bjerregaard-æblet, når det er modent og klar til til blive plukket.