Fristende at blive i hængekøjerne

 

Offentliggjort i Ekstra Bladet torsdag den 2. februar 2012

 

En af de sjove ting ved at blive gammel  eller – som mine ældre venner ville sige – få erfaring, er, at man kan se partiernes krumspring i et længere perspektiv.

I mange år var det en yndet sport for formiddagsaviserne og for de borgerlige partier at tale om SF i hængekøjen. Der var masser af eksempler på, at SF, når økonomiske beslutninger gik ud over nogle af kernevælgerne, så tyede til hængkøjen. Nej, man skulle ikke være med i forlig, der kunne pålægge vælgerne nye byrde, man lå godt, hvor man lå.

I det nutidige billede ser det ud til, at Enhedslisten ikke kun erobrer SF’s stemmer, men også deres hængekøjer. I det omfang de ikke allerede er optaget af Venstres medlemmer.

Venstre yndede også dengang at angribe SF for ikke at ville tage ansvar, og lige præcist der er Venstre selv havnet her i begyndelsen af 2012.

I de samme hængekøjer.

Med høj og klar Peter Christensen Venstre-røst erklærer man, at der kun bliver et forlig om energipakken, hvis det bliver lige præcist, som Venstre foreslog det, dengang de selv havde regeringsmagten, for de var nemlig meget ambitiøse dengang!

Hverken på eller udenfor Christiansborg plejer man at kalde den slags for et oplæg til forlig, men et diktat.

Et forlig er noget, hvor alle de, der er med, kan gå ud og erklære sig som sejrherrer. Sagt med andre ord alle skal have imødekommelser og ingen får alt det, de gerne vil have.

Hvis Venstre har glemt, hvad et forlig er, så kan de bare spørge de mange Venstreborgmestre, der presser på for at få Venstres folketingsgruppe ud af hængekøjen. De ved, hvad forlig er,  for dem laver de hele tiden, og de vil gerne have et forlig om energipolitikken.

Venstre har allerede fået flere indrømmelser af energi- og klimaministeren, og han har skåret budskabet ud i pap. Det drejer sig om, at danskerne med det oplæg, der nu ligger, kun skal af med 38 kroner mere om måneden.

Jo, det rigtige tal er 38 kroner om måneden og vist endda først fra 2020.

Foreløbig har Venstre bestemt sig til at blive i hængekøjen. Og hvis man kan tro meningsmålingerne, så vrimler det ind med støtte til venstre. Al erfaring – og den har jeg som nævnt rigeligt af –viser, at det kan man nu sjældent, men når det går fremad, så glemmer partierne det.

Så det er fristende for Venstre at blive i hængekøjen, og som vi alle ved, kan man ligge helt godt i sådan en hængekøje, når man først har vænnet sig til  den og ligger helt stille og roligt, så man ikke triller ned.

Men ærlig talt, mon ikke det bliver lidt kedeligt at blive liggende der og tænke på alt det, de andre udretter? Mon ikke Venstres vælgere trods alt mener, at deres stemmer skal bruges til noget konkret politik – også energipolitik.

I øvrigt mener jeg, at skolelærerne skal have meget mere tid sammen med børnene.