
Foredrag med Ritt Bjerregaard
Ritt Bjerregaard afholder foredrag om en række emner – disse kan tage udgangspunkt i følgende emner, som Ritt også har skrevet om:Der vil være foredrag om både politik igennem tiden, hvor hun har været en central skikkelse i politik, og der vil være foredrag om politik i dag, hvor hun med sine erfaringer fortæller om det politiske landskab i Danmark.
Reference fra foredrag
"Det var rigtig godt, relevant medlevende og intelligent." - Lars Østergaard - Københavns Kommune, Socialforvaltning
Ritt har i løbet af det sidste år holdt foredrag for en række institutioner, virksomheder og organisationer - både i Danmark og udenfor landet. Heraf kan nævnes:
Professionshøjskolen Metropol
London School of Economics
Nordisk Ministerråd
FOF Frederikssund-Egedal
AOF Amager
AOF Østsjælland
Læs her følgende om Ritts bøger, skriverier og hermed foredrag:
”Min mor er død”
Ritt Bjerregaard er en erfaren politiker, hun har haft adskillelige ministerposter, være EU-kommissær og Overborgmester i København. En erfaring, som Ritt dog først for nylig har fået, er den at miste sin mor. Ritt oplevede, at sorgen over den helt almindelig, naturlige død af sygdom og alderdom stort set ikke har været behandlet i det offentlige rum. Derfor tog hun initiativet til bogen ”Min mor er død”. I bogen deler Ritt og hendes veninder Christine Antorini, Hanne-Vibeke Holst og Anne Linnet deres meget forskellige erfaringer og oplevelser, og deres stærke sorg og savn.
Hvad er det, man som voksen kvinde mister, når ens mor dør? Og hvad stiller man egentlig op med et lig? Det havde Ritt Bjerregaard behov for at sætte ord på, da hendes mor døde efter et langt liv. Gennem samtalerne i bogen fik hun og de tre andre større klarhed over forholdet til deres mødre, men også til døden.

Andre foredrag
Igennem mine mange levede år – de fleste i politik - har jeg fået skrevet nogle bøger.
Den sidste bog, jeg har bidraget til, var med min mand Søren Mørch. Det er en samtalebog med den meget dygtige journalist Martin Krasnik.
Den hedder:
"Ritt og Søren: Samtaler om Krig og Kærlighed"

Bogen rejste en stor debat, og der var mange, der aldrig havde læst bogen, som kun var interesseret i at gøre det til et spørgsmål om Helle Thorning og mig. Selv sagde jeg til Politiken:
”Jo mere åben debat et parti kan have, jo bedre er det i stand til at engagere vælgerne. Jeg er bekymret for, at folk ikke gider at stemme, fordi politikken stort set er den samme. Derfor er det bestemt en fordel, at en sådan bog udkommer “
I information skrev David Rehling: ”Efterhånden som man kommer nærmere på de to arrigtrolde, kommer man til at holde af dem. For al deres insisteren på at være uden illusioner for alle deres giftigheder, der har det med at rumme sandheder“.
Bogen handler både om vores personlige liv og den politiske udvikling over næsten 40 år.
Under valgkampen for at blive Overborgmester i København skrev jeg bogen: "Mit Købehavn"
Det er en fotobog med en meget personlig tekst til hvert billede. Bogen var sjov at skrive, fordi jeg er født og opvokset i København. Det var spændende at beskrive de mange ændringer, der er sket i byen. Ikke mindst på Vesterbro. hvor jeg selv boede i min barndom.

Jeg har dyrket æbler økologisk siden 1988, og jeg har en lille frugtplantage midt på Sjælland i nærheden af Tølløse. Æblerne har jeg i 2003 skrevet en bog om:
"Mine Æbler"

Her fortæller jeg om de mange forskellige æblesorter, hvad der skal til for at få gode æbler, deres udseende og smag. Jeg har også en del opskrifter og omtaler også min æblemost, som du kan købe i nogle Irma forretninger, og som jeg også sælger til Lauterbach på restaurant Saison, samt til andre gode kunder, men min produktion er lille.
Du kan læse mere om dyrkningen af æbler på min hjemmeside.
Den første politiske bog jeg redigerede og bidrog til er fra 1977 og hedder ”Rapport fra en ”Kaffeklub””. Den blev kendt for en brevveksling med Klaus Rifbjerg og mig om kulturpolitik.
I 1979 udgav jeg "Strid", der rummer mange af mine taler og artikler fra min tid som undervisningsminister.
I 1982, hvor jeg var blevet gruppeformand efter en periode som socialminister skrev jeg ”Til venner og fjender af dansk socialpolitik” sammen med Lars Lundgaard. Heri bl.a. den tale jeg holdt i Oslo om Den Skandinaviske Model.
”I Opposition” er fra 1987, hvor jeg i en række kapitler skriver om situationen i Danmark og i socialdemokratiet. Kapitlerne hedder fx Skelletter i skabet, Opkomlingen, ”Tyrkertøs” , At ville forandringer,…
I 1989 skriver jeg sammen med min mand Søren Mørch til Gyldendals Danmarks serie ”Danmark 1-10”, ”Fyn med omliggende øer”
Vi fik til opgave at opleve og beskrive hele Fyn, som jeg igennem mange år var valgt for via Otterupkredsen.
I 1991 kommer ”Verden er så stor så stor” skrevet sammen med den tidligere direktør for Verdensbanken Sven Burmester. Det er en slags brev-bog, hvor vi bevæger os ud i verden. Her brugte jeg også fotografier, som jeg selv havde taget på turene.
I 1994 ”Ministeren, Vilkår for politisk ledelse” sammen med Palle Simonsen, Mogens Bundgaard-Nielsen, Bo Smith og Michael Christiansen.
Samme år udkom også ”Demokratiets lette tilstand”, som især professor Ove Kaj Petersen stod for, men hvor også Peter Elming, Henning Hummelmose, Peter Højland, Janne Larsen og jeg selv var med.
Da jeg i 1995 blev EU kommissær skrev jeg det første år en Dagbog, som jeg måtte trække tilbage, men som imod mit ønske udkom som tillæg til dagbladet Politiken.
Her ind i mellem har jeg været med til at skrive en række bøger om ligestilling sammen med Eva Bendix, Jytte Hilden m.fl. ”Du spiller en rolle - også en kønsrolle”, ”Du skal selv bestemme” og ”Tøser og Tarzaner” alle sammen til skolebrug.
Men vi skrev også et par bøger, der hed ”Strikkeklubben” og ”Strikkeklubbens Gæster” og Heltindehistorier, som jeg redigerede.
Mine allerførste bøger var til skolestart og hed ”Før Dansk” og ”Før Regning”. De udkom, før jeg blev professionel politiker. Det var engangsbøger med lærervejledning ,og de blev brugt i skoler landet over i mere end 20 år.
Herudover har jeg bidraget med indlæg i mange forskellige antologier og løbende med kronikker og artikler i dagbladene.
Kontakt Athenas med din forespørgsel på foredrag med Ritt Bjerregaard