Børn får nye og gode muligheder. Indlæg i EB

2013-02-09

EB

 

Hvis jeg nu en dag fik tidligt fri og gerne ville hente mit barn klokken 3 i stedet for klokken 4, så kunne det ikke lade sig gøre, fordi han var i heldagsskole, og de var på udflugt.

Sådan nogenlunde skrev en mor fornyelig, og det brugte hun som eksempel på, hvor dårligt det var med heldagsskoler.

Der er måske mange mødre (og måske endda nogle fædre), der drømmer om den dag, hvor de kan hente deres barn tidligt og hygge, men året har 365 dage, og hvad med alle de andre hverdage. Alle de dage, hvor det er arbejdet, der bestemmer? Hvor langt skal egoismen række?

Var det for meget forlangt, at mor var i stand til at hygge efter klokken 16?

De forandringer, der finder sted i vores samfund, ser ud til at være svære at fordøje for rigtig mange voksne mennesker, der drømmer sig tilbage til tider, hvor forældre i løbet af dagen havde tid til børn. Dem er der ikke mange af, og derfor er der grund til at være glade for, at der er politikere, der tager den nye virkelighed alvorligt og finder på løsninger, som heldagsskoler, der giver børn nogle nye og gode muligheder.

I stedet for at begræde udviklingen, burde vi se på de nye muligheder, der viser sig. Heldagsskolerne er et af dem. Ved en heldagsskole bliver der mulighed for at skabe en skolegang, hvor der er plads til ikke bare praktisk læring men også leg og alt det kreative. Landets pædagoger burde gribe ideen og  sætte deres pædagogiske og kreative faglighed  i spil, i stedet for at holde fast i de forskellige typer fritidsordninger, som de i dag har patent på.

Moderens begrædelige skriveri mindede mig om balladen, dengang det blev diskuteret at give børn et måltid mad i daginstitutionen og på skolen. Der var ingen grænser for hvor mange, der i den grad havde nydt at lave lige præcis deres barns madpakke! Og det var som om alverdens moderkærlighed lå gemt i den gamle madkasse. Det gav så meget ballade, at den blå regering trak sit eget forslag tilbage.

Heldigvis fastholdt København sit tilbud om fælles måltider til byens børn, og vha af Københavns Madhus sikrede man at tilbuddene var langt bedre end det forældrene kunne præstere. Og da maden først var der, var der mange der kunne se, at det både var bedre for familielivet og for børnene , for slet ikke at tale om skolen og institutionen, der nu fik mætte og dermed veloplagte børn.

I dag spiser 90% af børnene i de Københavnske daginstitutioner fælles måltider (26.500 børn). EAT-skolemaden, som Københavns Madhus  står bag, serverer i dag sine måltider til 20 procent af de københavnske skoleelever, og tallet er selvfølgelig stigende, fordi god mad er vanedannende – og fordi Madhuset sammen med københavnerkøkkenerne sørger for  spændende retter og oven i købet gør det så økologisk som muligt.

 

For øvrigt mener jeg, at skolebørnene burde have længere spisepauser, så de har mulighed for at nyde et rigtigt og godt måltid midt på dagen.