JOSTABÆR

Ribes hybrid (= Ribes krydsning)

Store som kirsebær og mørke som solbær, jostabær er en af nyhederne på bærmarkedet. Det er spændende i sin have ikke kun at have de gode, kendte sorter, men at prøve nyt, og jostabær findes næppe i handelen. Det er en kompleks (tetraploid) krydsning af flere arter, bl.a. af solbær og stikkelsbær. De første krydsninger stammer fra Tyskland i 1922 og fik navnet Jochelbeere. Fra 1975 kom den udvalgte sort i handelen og fik det geniale tyske navn Josta, som en forkortelse af Johannesbeere (solbær) og Stackelsbeere (stikkelsbær). Det er på lignende vis af en morsom sjæl oversat til dansk som solstik, som heldigvis ikke har vundet indpas. Det er et fint, sødt spisebær uden så stærk aroma som solbær. Bærrene modner i sidste halvdel af juli eller i august. Ved fuld modenhed ligner bærret mest et stort, helt mørkt solbær, men er loddent som nogle stikkelsbær. Det er vigtigt, at det bliver helt modent, dvs. helt mørkt, fordi bærret ellers er for surt. Ligesom solbær, er det rigt på C-vitaminer. Busken bliver højere end dens forældre. Uden beskæring kan den blive et par meter høj. Den har en meget løs vækst med lange, ranglede grene uden torne, der let kommer til at hænge med bær helt ned på jorden. Den er irriterende at have med at gøre, fordi bærrene sidder så spredt og modner over lang tid, så det er besværligt at
plukke dem – det skal gøres over mange gange. Den egner sig godt til en have, fordi bærrene kan spises direkte, og så er det jo fint, at den modner over lang tid. Den er mindre frugtbar end både solbær og stikkelsbær. En stor fordel ved josta er, at planten er sund. Den angribes ikke af de sygdomme, der er almindelige for solbær og stikkelsbær. Den er selvbestøvende. Sorter I Tyskland, Holland og USA er der komme flere sorter af jostatypen frem. Næppe nogen er prøvet her i landet. De kendteste i Tyskland og Holland skulle være Jostine, Jogranda, Rita, Chandler og Toro. Dyrkning På grund af plantens kraftige vækst kan det være praktisk at plante den som et espalier op ad tråde, der spændes ud med 60-70 cm’s afstand. Uanset om de plantes som buske eller espalier, skal der tyndes ud i grenene, så de ikke bliver alt for tætte. Efter nogle år må der ske en fornyelse ved at klippe nogle gamle grene af helt ved basis.