HAVTORN

Hippophaë rhamnoides

Havtorn optræder også under navne som sandtorn, strandpil, sandtidse og ørkenbusk. Havtorn er vildtvoksende adskillige steder, og mange er stødt på den helt ude vestpå i klitterne, med blæst, havgus og sandede jorde. De er stikkende og ubehagelige at komme i nærheden af i badetøj. De kom hertil for mere end en halv snes tusind år siden sammen med rensdyret og er dermed en af Danmarks tidligste planter. Dens danske navn kommer naturligt af, at den er mest udbredt nær havet. Men det måske mest brugte danske navn, sandtorn, forekommer lige så velmotiveret, da den er udbredt på sandede klitter. Men i dag er det havtorn, der har slået an. Dens latinske slægtsnavn Hippophaë – (hippos = hest på græsk) er klassisk latin for ’skinnende hest’ – er måske er opstået, fordi man fortæller, at raceheste, der blev fodret med havtornblade blev sunde, og deres hår kom til at skinne. Bladene indeholder meget protein (gennemsnit 15 %) og kan bruges som foder til husdyr og kæledyr. En anden historie er fra den græske mytologi og går ud på, at bladene var det foretrukne måltid for den bevingede Pegasus, som Zeus brugte som ridehest, og bladene skulle være medvirkende til, at Pegasus kunne komme i luften. Planten er mere eller mindre udbredt i de fleste lande på jordens nordlige halvkugle. I Kina siges det, at der høstes bær af vilde planter på en million hektar, og på 300.000 hektar er der dyrkede planter. I modsætning til de europæiske havtorn vokser de fleste i Asien i bjerge i over 3.000 meters højde, og havtornen kan der blive op til 18 meter høj.
Havtorn har tiltrukket sig international interesse som en ny afgrøde med store muligheder. Den er af nogle spået til at den bliver den næste store sundhedsgrille. I Canada er der for cirka 10 år siden plantet 182 hektar i erhvervsmæssig dyrkning, og sorter egnet til canadiske forhold er udsendt. Forskere i Summerland i British Columbia har publiceret en dyrkningsvejledning og udviklet en maskine til maskinel høst. I Nordamerika er der interesse for bærrets helbredende og kosmetiske egenskaber. Da olien absorberer ultraviolet lys, er den navnlig anvendelig til solbeskyttelseskosmetik. Havtornplanten er nyttig til beskyttelse mod erosion, fordi den kan vokse på mange typer jord. Da den er naturligt resistent mod sygdomme og skadedyr, har den ikke brug for sprøjtemidler. Nogle steder i Nordamerika er den plantet langs hovedveje, hvor vintersaltning af vejene dræber andre planter. Med sit udstrakte rodnet modvirker den skred på de stejle klinter. De tornede grene danner uigennemtrængelige krat og sikrer dermed ly for vildt. Bærrene er runde, 5-10 mm i diameter og normalt orange. I modsætning til de fleste andre bær, falder de ikke af planten, når de er modne. De sidder meget fast som en tæt kolbe op ad en tornet gren og er meget vanskelige at plukke. De bliver siddende fast det meste af vinteren, indtil de bliver ædt af fugle…