Æblesuppe fra Lysebu



Denne opskrift fik jeg af kokken Rico på konferencecentret Lysebu, Oslo:

6 æbler med smag
4 kanelstænger
300 g sukker
6 dl rødvin
3 dl æblemost
citronsaft
sukker
1/2 l vanilleis

Skræl æblerne og skær dem i mindre stykker. Kanelstænger, sukker, rødvin og æblemost bringes i kog med æblerne. Tag gryden af varmen og lad æblerne trække i et kvarter, eller til de er møre. Æblerne tages op og lægges til side. Suppen koges ind, til den har en fin og sød smag - nok endnu et kvarter. Derefter blendes den med citron og sukker og anrettes i dybe tallerkener med de pocherede æblestykker i. En stor kugle vanilleis kommes oveni.
Ritt Bjerregaard E-mail: ritt@ritt.dk Booking: Athenas