Sensommeren er æbletid

Ritt skriver i Roskilde Dagblad om æblehøsten i efteråret 2004

Sensommeren er æbletid
Af Ritt Bjerregaard

Kalenderen på skrivebordet viser august, og vi skriver sensommer i Danmark. Det betyder, at de fleste danskeres sommerferie er ovre, men det betyder også, at vi kun lige har taget hul på æblernes højsæson, som står i september og oktober.

Danskerne spiser 100.000 tons æbler om året, hvor af ca. 30 pct. er danske. Undersøgelser har da også vist, at æbler er børns foretrukne frugt, og det bør vi selvfølgelig benytte til at fremme indtagelsen af frugt og grønt i en tid, hvor alt for mange børn har for stort et sukkerforbrug, og hvor en tredjedel af dem er for overvægtige.

Den industrielle udvikling af landbrug og frugtavl betyder desværre, at der bliver dyrket færre forskellige slags sorter, hvilket gør udvalget i supermarkedernes frugtafdelinger meget begrænset ? selv når vi er midt i æblernes højsæson. Og hvis man ønsker at købe økologiske æbler, så er det overordentligt vanskeligt.

Jeg har selv haft min økologiske frugtplantage på Stestrup Old siden 1987 og skrev sidste år bogen "Mine æbler", som gav mig en passende lejlighed til at reflektere over, hvor mange forskellige slags sorter af æbler der egentlig er ? jeg har selv mere end 50 forskellige ? og at et æble altså ikke bare er et æble.

Skal jeg pege på det bedste af de tidligt modne æbler, så må det nok blive det smukke og velsmagende sommeræble Discovery. Et ret interessant æble for en æbledyrker, da det næsten aldrig får den frygtede skurv (en svampesygdom, der viser sig som mange sorte og ødelæggende pletter på æblerne). Discovery er endda ikke udviklet som en skurvresistent sort modsat f.eks. sorterne Redfree og Retina er. Det er derfor et stort mysterium, at det kan undgå skurv, og det er spændende, om vi nogensinde får en "naturvidenskabelig" forklaring på denne naturlige, medfødte resistens.

Konkurrencen om at være det bedste efterårsæble er mere hård, synes jeg. Min favorit er nok den svenske sort Aroma (den røde variant hedder Amorosa). Aroma er en krydsning mellem de danske sorter Ingrid Marie og Filippa. Og som det er tilfældet med pragtfulde børn, har den taget det bedste fra begge forældrene: Syrligheden og friskheden har den fra Filippa, mens den tydeligvis har arvet sødmen og evnen til at blive hængende på træet fra Ingrid Marie. Hvem der så måtte at være at betragte som henholdsvis faderen og moderen, må jeg vist hellere lade være op til den enkelte læser. Dertil kommer, at Aroma heller ikke er så modtagelig over for skurv. Samme modstandskraft har den desværre ikke over for Moniliasvampen, og de mange visne grene og rådne æbler bliver desværre værre med årene, da der slet ikke sprøjtes i plantagen.

Men hvorfor skal vi nøjes med disse to sorter? Det kunne jo være, at der var mange, der med glæde så Ingrid Marie i butikkernes udvalg igen. Også den findes i en rød udgave, der fik navnet Karin Schneider. Den er også dansk, og den smager godt. Filippa, som var den anden fra "forældreparret", er jeg mere i tvivl om, for den falder så nemt af træet, fordi æblerne hænger på det yderste af grenene. Jeg når næsten aldrig at få dem plukket, før de allerede er faldet ned.

Hertil kommer en hel række nye sorter, der ikke så let får skurv. Vi kalder dem skurvresistente æbler. Det er sorter som Redfree, Liberty, Retina, Priam, Vanda, Topaz og mange flere. De er flotte, og meget forskellige i udseende og smag. Så det gælder bare om at bede supermarkederne om at få nogle flere typer, for så kan alle finde de æbler, som de foretrækker og rigtig godt kan lide.

For nylig var jeg på en tur med andre økologiske frugtavlere til Tyskland og Holland. Det var en lærerig, men også krævende tur, da et stramt program skulle sikre, at vi nåede at se så meget som muligt. Vi besøgte meget dygtige frugtavlere på turen, som producerer mange flere æbler per træ, end jeg gør, og der var stadig tale om meget flotte æbler. Dette skyldes muligvis, at de sprøjter både med svovl og kobber, men det betyder nu ikke, at jeg overhovedet kunne finde på at overveje at begynde med at bruge sprøjtemidler. I stedet tager jeg de æbler fra, der er knap så pæne og laver i stedet most af dem. Vi er en lille gruppe økologiske frugtavlere, der har investeret i en stor mostmaskine, og den producerede most får helt klart en langt mere kraftig i smagen end den most, der ellers er på markedet. Mosten har været en stor succes, fordi vi bruger friske æbler og koldpresser dem. Det betyder også, at de hverken er tilsat ascorbinsyre eller sukker.

Æblernes højsæson står som indledningsvis nævnt for døren, og jeg håber, at mange mennesker ? ligesom jeg - vil få stor fornøjelse af naturen og dens frugter her i sensommeren og vil gå på udforskning i at se og smage forskellige sorter. Jeg glæder mig i hvert fald til endnu en sæson med alle de mange smags- og synsindtryk, som æblerne byder på.

Den følgende opskrift er lavet med inspiration af Erwin Lauterbach. Det er en af de opskrifter, jeg selv bruger mest, og den stammer fra Vegetarisk Saisonkøkken, 1985. Retten ser flottest ud, hvis man bruger røde æbler.

Opskrift:

Porrekompot med kapers og æbler:
2 porrer
ca. 1 dl vand
2 spsk smør
3 røde æbler (f.eks. gascoynes scarlet, priam eller noget tilsvarende)
1 spsk smør
1 spsk saltede kapers
peber
salt
store kapers til pynt

Tilberedning: Rens porrerne og skær dem i strimler eller skiver af ca. 1 cm's tykkelse. Kom dem i en gryde, tilsæt vand og smør + lidt salt. Kog porrerne 5 min. under låg til en kompot. Skær æblerne i både og varm ganske lidt smør på en teflonpande. Rist æblebådene godt på begge sider ved god varme, så de får skorpe.

Bland æblerne i porrerne og smag til med salt, peber og kapers. Pynt med nogle af de store kapers. Retten kan spises, som den er, med groft rugbrød til, men kan også serveres til al slags kød.

Bragt i: Roskilde Dagblad 4-5. september 2004

• Bogen - Mine æbler
• Æbleartikler
• Æblegalleri
• Æblelinks
• Æbleopskrifter