Pionér i økologiens tjeneste

De fleste kender Ritt Bjerregaard som politikeren, der igennem årene har været med til at tegne dansk politik ? både i EU som miljøkommiser, men også som centralt placeret medlem i skiftende socialdemokratiske regeringer, og senest som fødevareminister i den afgående Nyrup regering. Men ikke alle ved, at hun, som en af de første herhjemme, startede produktion af økologiske æbler.

Månedsmagasinet Grønspiren, 06/02

Tekst og foto af John Aagaard

Det er ikke alle adresser, der er lige nemme at finde. Det måtte Grønspirens udsendte sande, da han satte kurs mod Ritt Bjerregaards økologiske frugtplantage i Stestrup Old. Asfaltveje blev afløst af grusveje og svært tilgængelige vejskilte. Noget forsinket og undskyldende nåede han dog sit bestemmelsessted, hvor han blev mødt af en imødekommende Ritt Bjerregaard, der ventede med varm kaffe og dejlig brød. Da sveden var tørret af panden, og pulsen havde lagt sig, kunne samtalen i det midtsjællandske begynde. Og i debatten om frugt og grønt er der ingen tvivl om, hvor værten er lokaliseret. Det handler om at producere gode sunde danske frugter og grøntsager, og så i øvrigt huske at markedsføre dem ordentligt.

En telefonopringning satte gang i tingene

Ritt Bjerregaards interessen for æbler og havebrug går tilbage til barneårene, og det kolonihavehus, som hendes familie tilbragte sommerhalvåret i. Hun kan tydeligt erindre havens dufte, frugttræernes placering og de forskellige æblesorter - Skovfoged, Bodil Neergaard, Ingrid Marie m.fl., som hver på deres måde var en oplevelse af dufte og smag. Senere fulgte interessen hende til en stor parcelhushave på Fyn, hvor der blev udfoldet et stort engagement med eksperimenterende havebrug, ligesom de forskellige grøntsager i køkkenhaven blev plejet og passet. Det var dog først senere, da Ritt Bjerregaard i 1988 fik en telefonopringning fra Danmarks JordbrugsForskning i Aarslev, at interessen fik en mere professionel retning.

Baggrunden for telefonopringningen var, at Danmarks JordbrugsForskning havde fået tildelt nogle bevillinger til at foretage nogle økologiske forsøg med en række gamle æblesorter. Nu stod man og manglede værtsfamilier for disse forsøg, fordi mange af de konventionelle gartnere, man havde spurgt, ikke var interesseret i at dyrke økologisk. I Aarslev gik man i tænkeboks og granskede på mulighederne for at finde værtsfamilier, og Ritt Bjerregaard blev vurderet egnet. Hun havde tidligere i en samtale med den daværende chef for Danmarks JordbrugsForskning - Jørgen Vittrup Christensen - tilkendegivet en vis interesse for æbler og podning af forskellige typer kviste.

Nu fik hun muligheden for yderligere at udvide sit kendskab via de økologiske forsøg. Efter at Ritt Bjerregaards overraskelse havde lagt sig, og hun havde overvejet tilbuddet nærmere, takkede hun ja.

Glæden i Aarslev har sandsynligvis været stor, for nu havde man en kendt og respekteret politiker i den økologiske sags tjeneste. At Ritt Bjerregaard ikke havde de bedst tænkelige forudsætninger for økologisk frugtavl på det tidspunkt bekymrede ingen, for på daværende tidspunkt var der en meget lille viden i Danmark om økologisk produktion af æbler, så alle forsøgsværterne var stillet lige.

Er kommet godt efter det

I forbindelse med rollen som forsøgsvært etablerede Ritt Bjerregaard sin egen økologisk frugtplantage i Stestrup Old, og hermed var vejen lagt for en stadig voksende viden og interesse for økologisk æbleproduktion. Danmarks JordbrugsForskning var meget behjælpelige i den første fase, og de udvalgte sorterne og rådgav i mange sammenhænge. Vi få forsøgsværter følte os som pionerer på området, og vi var alle bundet sammen af en fælles interesse og en meget begrænset viden om, hvad vi kastede os ud i, fortæller Ritt Bjerregaard.

Senere har jeg dog kastet mig over alt, hvad jeg kunne få fat på af litteratur om emnet, ligesom jeg har rådført mig med fagekspertisen og benyttet mange muligheder, når jeg var ude og rejse til at besøge udenlandske forskningsinstitutioner, der arbejder med æbler og den nyeste forskning på området. Det har været meget stimulerende, fortæller Ritt Bjerregaard. I dag er hun den eneste blandt de oprindelige forsøgsværter, som stadig dyrker økologisk, og som stadig akkumulerer viden i et samarbejde med forskerne fra Danmarks JordbrugsForskning i Aarslev. Udover Vittrup Christensen har Hanne Lindhard Petersen og siden Maren Korsgaard været engageret og rådgivende igennem de ca. 14 år, hvor jeg har drevet min økologiske æbleplantage, fortæller Ritt Bjerregaard. Ellers kommer der en gang om året medarbejdere fra Aarslev og går plantagen igennem og tager prøver og vurderer ved selvsyn, hvorledes tingene udvikler sig.

Så Ritt Bjerregaard føler sig dog ikke som "Palle alene i verden", og der er da også kommet nye økologiske forsøg til siden, og hun deltager jævnligt i erfagruppe- møder med andre økologiske avlere, hvor man udveksler erfaringer og strategier.

Indsamler viden til gavn for nye avlere

Ritt Bjerregaards frugtplantage drives ikke som en traditionel frugtplantage. Dertil er den med sin ca. 2 hektarer for lille til at kunne brødføde en familie, men tillige er den anlagt efter andre principper end de rent kommercielle. For normalt når man anlægger en frugtplantage vælger man ganske få sorter for det giver overblik og en mere rationel og rentabel drift. Æblerne skal plukkes på samme tid, og træerne skal behandles ens med hensyn til pleje og beskæring osv. Derimod har Ritt Bjerregaard takket være sin deltagelse i de forskellige videnskabelige forsøg gennem årene opdyrket mange forskellige æblesorter i sin plantage. På nuværende tidspunkt vurderer hun, at der ca. er 50 forskellige sorter at holde styr på. Bredden afspejler både nye og gamle sorter, og mange af de gamle sorter er vekselbærende. Den ene år giver de et godt udbytte og det næste knap så godt. Og det er nogle af de udfordringer vi forsøger at ændre på ved forskellige former for krydsninger, fortæller Ritt Bjerregard. De første sorter - bl.a. Beauty of Barth - er modne i begyndelsen af august og så følger de øvrige sorter efter helt frem til slutningen af oktober. Et så langt høst spænd og med så relativ lille volumen vanskeliggør en rationel drift, men det er heller ikke intentionen med plantagen. Godt nok sælger Ritt Bjerregaard sine ca. 6 tons æbler, som hun årligt producerer, og tjener lidt på det, men det vigtigste er de driftsmæssige erfaringer hun indhenter i det daglige arbejde. Det kan vedrøre sorternes sårbarhed i forhold til skurv og andre svampesygdomme, eller det kan vedrøre sædskifte, udbytte, smag m.m.. Alle disse erfaringer kan nye økologiske avlere trække på, når de skal i gang på mere kommercielle og markedsorienterede vilkår, og det er synligt, at det glæder Ritt Bjerregaard at indtage den rolle i forhold til nye økologiske avlere.

En udfordring at være frugtavler

Ved økologisk produktion er der større risiko for fejlslagen høstudbytte, idet den økologisk avler er mere sårbar over for vejrets luner end konventionelle avlere. De kan i værste fald kan ty til pesticider og ofte sprøjte sig ud af problemerne. Generelt kan man sige, at udbyttet er mindre ved økologisk produktion, ligesom besværlighederne er større. Derfor er det også rimeligt, at priserne på de økologiske varer ligger lidt højere end de konventionelt dyrkede, mener Ritt Bjerregaard.

Netop sommeren i år har været ideel for mange svampesygdomme så som skurven, fordi det har været varmt kombineret med meget regn.

Men det er i det hele taget en udfordring at være frugtavler, mener Ritt Bjerregaard, og det uanset om man er økolog eller konventionel avler. Det skyldes blandt andet, at de udenlandske æbler presser priserne og forringer avlernes indtjening. De udenlandske æbler dyrkes ofte under stordrift og under vejrmæssige forhold, der er mere optimale end de danske.

Styrer driften selv

Den løbende pasning af æbletræerne selv, og derfor vil man ikke opleve, at hun er bortrejst til fremmede himmelstrøg om sommeren og ej heller i plukningssæsonen, hvor hun samler venner og familie omkring sig, og i fællesskab fritager de frugttræerne fra deres smagfulde byrde. Kilo efter kilo bliver plukket, pakket og distribueret til den økologiske virksomhed Aarstiderne, som i dag aftager hele den årlige høst af æbler. Tidligere, da Ritt Bjerregaard drev sin økologiske æbleplantage, kunne interesserede komme i sæsonen og plukke selv. Det var hyggeligt, og det var specielt min far som holdt meget af det. Han styrede afvejning, salg m.m., men i takt med at der blev flere og flere æbler, blev det en meget besværlig måde at sælge høsten på.

For Aarstiderne, som distribuerer bredt til hele landet, er det en kvalitet i sig selv at mit udbud er så bredt som det er, fortæller Ritt Bjerregaard. Der har også været visse kæder som har forespurgt om muligheden for at sælge mine æbler, men deres forventninger til mængder inden for den enkelte sort kan jeg slet ikke honorere.

Når Ritt Bjerregaard har valgt at involvere sig så meget i den økologiske æbleproduktion, selv om hendes politiske liv i perioder kan være meget hektisk og fortravlet, så hænger det sammen med, at hun finder det sjovt og inspirerende, men også fordi hun føler, at hun bliver en bedre politiker af det. For den fysiske udfoldelse og vind og vejr renser sind og sjæl og efterlader en god ro, der kan sætte mange af tilværelsens udfordringer i det rette perspektiv.

Ofte er den politiske gerning meget stillesiddende. Enten sidder man og læser eller skriver, eller også er man til møde. Og jeg har altid ønsket at kombinere mit politiske liv med fysisk udfoldelse og det får jeg tilfredsstillet i arbejdet med at dyrke æbler efter de økologiske principper, fortæller Ritt Bjerregaard. Motion i løbesko og ud af ad landevejen er dog ikke Ritt Bjerregaard, der skal udføres et konkret stykke arbejde samtidig.

Plads til overraskelser

Driften af en økologisk frugtplantage kræver et velafstemt samspil mellem mange forskellige faktorer, og det er bl.a. disse overvejelser og problemstillinger, der er med til at gøre erhvervet interessant, mener Ritt Bjerregaard. Mange af de nye æblesorter så som f.eks. Banda og Topas er mindre vekselbærende og mere resistente over for f.eks. skurv end mange af de gamle sorter. Men inden man udvælger nogle af de nye sorter skal mange ting tages i betragtning - hvordan smager æblerne, hvordan ser de ud, passer de til klimaet, er de modstandsdygtige over for forskellige plantesygdomme m.m.

Men selv om man grundigt overvejer sit valg af æblesort kan man blive overrasket. Jeg valgte f.eks. en nyudviklet amerikansk æblesort Prima, som vi fik at vide ikke kunne få skurv. Den har jeg dyrket i ca. 10 år med stor tilfredshed, fordi den bar godt hvert år, og der var ingen skurv på de flotte æbler. Men sidste år blev skurven brudt og en ny skurvtype fik adgang til Prima. Resultatet var, at alle æblerne var af sådan en kvalitet, at de ikke en gang kunne bruges til most. Det vidner om, at det kan være katastrofalt, hvis man som økologisk avler kun baserer sin produktion på en sort. Andre problemer er mere uforklarlige. Jeg kan f.eks. ikke dyrke rød Ingrid Marie her hos mig. Jeg fik alle mulige sygdomme i netop denne sort, uden at jeg med sikkerhed fandt ud af, hvad der var problemet. Det kan have sammenhæng med jordbundsforhold, stammetyper, podningen m.m. Resultatet var at jeg måtte rydde området for disse træer.

Det handler bl.a. om at få tingene til at hvile i sig selv uden at bryde for meget ind i processerne. Derfor kunstvander Ritt Bjerregaard ikke, ligesom hun meget sjældent giver gødning til sine frugttræer. Hun kan plante kløver i rækkerne mellem træerne for at lokke bier til plantagen, og efterfølgende kan hun høste kløveren og fordele den mellem træerne, fordi den er rig på kvælstof. Ligeledes kan hun sætte mejsekasser op, fordi de spiser mange af de mulige skadedyr, der kan genere æbletræerne og forringe udbyttet. Redskaberne er mange, og de kræver hele tiden, at man registrerer, hvad der rent faktisk foregår på ens plantage, understreger Ritt Bjerregaard. Selv om man føler sig opmærksom og erfaren, kan man godt blive overrasket over, hvorledes udviklingen former sig.

Vi må ikke sjuske med varedeklarationen

Forbrugerne har en positiv interesse for danske æbler, men jeg synes ofte, at vi sjusker med varedeklarationen. Vi kan blive meget bedre til at fortælle, om de sorter vi dyrker. Forbrugerne har krav på information, om det de køber, også når det vedrører æbler. Når forbrugerne køber danske æbler skal de vide, at de ikke alene får et dansk æble, men de får netop den sort og den klassificering. En gulerod er heller ikke bare en gulerod. Der findes mange forskellige sorter, og de smager bestemt ikke ens. Der skal gartnerne blive bedre til at fortælle om deres produkter og måske kan man hente inspiration fra danske tomatavlerne, der er gode til at fortælle om deres produkter.

Vi skal fortælle historier for hinanden og berige hinanden, således at vi kan højne kvalitetsniveauet for de ting vi spiser, fremhæver Ritt Bjerregaard. Se f.eks. på et fransk marked, hvorledes de informerer om de grøntsager der sælges. Det er helt ned til den egn, hvor grøntsagen er høstet.

Der er noget at rette op på

Selv om kampagnen 6 om dagen, der opfordrer folk til at spise 600 gram frugt og grønt om dagen er begyndt at vise resultater, så er man stadig oppe imod hele burger og fast food kulturen, der skylles ned med Cola og enorme kampagnemidler. Kampen er ulige, og resultatet er bl.a., at et stigende antal børn er overvægtige på grund af for lidt motion og for dårlige madvaner. Vi skal sætte ind med gode tilbud til børnene allerede i skolen, og hvis vi kan lære børnene at spise mere frugt og grønt er det godt, mener Ritt Bjerregaard. Vi skal ikke vende udviklingen med skrækkampagner og advarsler på fast food produkterne. Vi skal derimod blive ved med at diskuterer disse ting, indtil de bundfælder sig hos de unge mennesker. Inden vi kom i opposition havde vi rent faktisk en plan for tilskud til skolefrugt for derigennem at tilskynde til en udvikling, hvor frugt i lighed med skolemælken kunne være et tilbud til børnene. Den nye regering skar det væk, og det var en skam, konstaterer Ritt Bjerregaard.

Der er i øvrigt visse faresignaler i dansk frugtavl, som bl.a. giver sig udtryk i en faldende produktion og en mindre fokusering på området. Hvor der tidligere var et professorat med tilknytning til frugtavl, er der nu et lektorat på KVL. Der er tillige færre studerende og dermed også på sigt færre som bliver i stand til at viderebringe viden fra området. Det er en uheldig udvikling for det faglige niveau, men det er også uheldigt for erhvervet, som skal trække på de videnskabelige resultater. Og i modsætning til andre erhverv, som har kapacitet til at være medvirkende i finansieringen af forskerstillinger, er frugtavler-miljøet i forvejen belastet af dårlige priser. Vi har tidligere haft en meget stor frugtavl og en meget stor viden på området, men vi udvikler i dag slet ikke nye æblesorter i Danmark. Alle disse faresignaler skal man tage alvorligt og forsøge at rette op på, slutter Ritt Bjerregaard.

• Bogen - Mine æbler
• Æbleartikler
• Æblegalleri
• Æblelinks
• Æbleopskrifter