Ritt skriver artikel i Praktisk Økologi om æbler

Ritt skriver artikel i Praktisk Økologi om æbler.

Den følgende artikel er oprindelig bragt i tidsskriftet: Praktisk Økologi, 2004 nr.5 og gengives her med tilladelse fra red. af Praktisk Økologi

Sidste år skrev jeg bogen »Mine Æbler«. Det var sjovt, fordi jeg fik gennemtænkt alle de vanskeligheder, jeg måtte igennem for at få etableret den økologiske frugtplantage på Stestrup Old. Jeg startede i 1987, så nu har nogle af træerne stået i mere end 15 år, og det giver både nye erfaringer og udfordringer.

Æblerne ser fine ud i år, og jeg glæder mig til endnu en sæson med alle de mange smags- og synsindtryk.

Sommeræbler

Allerførst kommer Beauty of Bath, men det er et kedeligt æble, som kun kan hævde sig ved, at det kommer i begyndelsen af august. Det bliver melet, næsten inden jeg når at få det taget ind. Det bedste ved denne sort er, at den formodes at være en af forældrene til det både smukke og herligt smagende sommeræble Discovery.

Discovery er interessant, fordi det næsten aldrig får skurv. Det er ikke et af de æbler, der er udviklet, så det kan undgå skurven, altså et af de skurvresistente som fx Redfree eller Retina. Men hos mig har det hvert år båret store, smukke og meget velsmagende æbler uden nogen form for skurv.

Ingen ved hvorfor, men det kan være, at en forsker en dag finder ud af, hvad det er for gener, der gør, at Discovery undgår skurv.

Den resistente sort Prima, som jeg havde glæde af i over 10 år, hvor træerne bar massevis af frugt, er ikke mere resistent, og det betød, at der var rigtig meget skurv. Så meget, at jeg stort set har fjernet alle træerne. Æblerne kunne ikke engang bruges til most.

Discovery er det bedste tidlige æble, selvom Rød Ananas, Citronæblet og det lidt senere Redfree også smager godt.

Efterårsæbler

Det bedste efterårsæble er det vanskeligt at vælge. Her er konkurrencen virkelig hård, men det er nok den svenske sort Aroma (den røde variant hedder Amorosa), og det er en krydsning mellem de danske sorter Ingrid Marie og Filippa. Det har taget det bedste fra forældrene: Syrligheden og friskheden fra Filippa og sødmen og evnen til at blive hængende på træet fra Ingrid Marie. Dertil kommer, at det heller ikke er ret modtageligt for skurv. Desværre er det ikke lige så modstandsdygtigt overfor Moniliasvampen, så der er mange visne grene og rådne æbler, der skal fjernes. Det bliver værre med årene, når der slet ikke sprøjtes i plantagen.

Mere end 50 æblesorter

Variationen i sorterne er meget stor. Jeg har mere end 50 forskellige, så der er mange oplevelser, fordi æblerne ser helt forskellige ud, og smagen er lige så varieret. Det gule citronæble (Bøghs Citronæble fra Horsens) er udpræget vekselbærende, men så nyder jeg ekstra de år, hvor træerne bærer godt. Der er en mildhed over æblet, som ikke svarer til navnet, der givetvis hentyder til den gule farve. Sådan kan æblerne snyde med navnet. Et af de æbler, der har en usædvanlig duft og dejlig smag, er Tyrrestrups Kirsebæræble, og det er et stort gult æble, som kun med meget god vilje leder tanken hen på kirsebær. Selvom jeg selv synes, der er stor forskel, så er der mange, der sammenligner det med Filippa eller det mindre kendte engelske Grahams Royal Jubilee. Det sidste er også en af de sorter, der ikke ser ud til at tage imod skurv, og som derudover har den fordel, at træet vokser meget langsomt. Det mærkeligste æble, jeg har, er nok Kongelig Rød Kortstilk. Dels er det et pompøst navn, som måske skal dække over, at æblet er meget lille og meget uanseligt, gråligt og fladt. Men hvis det plukkes så sent som muligt og får lov at ligge, så bliver det brunrødt og udvikler en tør og vinøs smag. Men det er ikke et æble, der egner sig til at sælge i et moderne supermarked.

Her går det bedre med nogle af de nyudviklede æbler, der ser smukke ud og har en dejlig smag. Jeg er selv meget glad for Vanda. Det er en krydsning, hvori Lord Lambourne, som er et gammelt og meget velsmagende engelsk æble, indgår. Det giver også Vanda ud over dets store saftighed en fin lidt krydret smag. Desværre er sorten meget udsat for priksyge, og det ødelægger det smukke udseende, men heldigvis ikke smagen, så hvis det er for galt, kan æblerne i stedet bruges til most - og der kommer masser af saft fra æblet.

I de sidste varme somre har også Topaz, der er en tjekkisk sort, udviklet sig godt. Det kan være lidt surt, lige når det plukkes, men det kan gemmes et helt almindeligt, køligt og mørkt sted til den anden side af jul, og så kommer der mere sødme og mere smag i æblet.

Saftigheden ryger der altid noget af, når æbler gemmes.

Den industrielle udvikling af landbrug og frugtavl har betydet, at færre og færre sorter dyrkes, og hvis man bare er forbruger, er det svært selv i æblernes højsæson i september og oktober at finde variation i supermarkedernes udbud. Hvis det så oven i købet skal være økologisk, er det endnu vanskeligere. Det er derfor vigtigt, at nogen påtager sig at dyrke nogle af de mange sorter. Forsøgsplantagen på Fejø kan afprøve forskellige dyrkningsformer, hvor tæt træerne skal stå, på hvilken stamme, om det hjælper på kvaliteten og udbyttet, at kombinere dyrkningen med kyllinger i plantagen, forskellen på konventionel og økologisk dyrkning med meget mere. Det er meget værdifuldt herigennem at få ny viden, ligesom det er fra Statens Jordbrugsforskning i Årslev. I disse år bliver de offentlige midler skåret ned, så det er vigtigt at bakke op om det, der foregår.

Biodiversiteten er stor i min plantage

Biodiversiteten i min plantage er meget stor, fordi den aldrig har været sprøjtet - heller ikke med den tilladte svovl. Det betyder, at insekterne -'både dem, der spiser æblerne og dem, der spiser skadevolderne - har gode vilkår, og mens andre avlere i år har kæmpet med lus, så er der næsten ingen hos mig. Bede med robuste stauder som spansk kørvel, lupiner, akelejer, kulsukker, gyldenris mm. sørger for, at der er masser af plads til alle slags nyttedyr. Indimellem ligner bedene de rene ukrudtsbede, og det er klart, at jeg har svært ved at styre både skvalderkålen, der fortrænger alle de andre, og bynkerne, men indtil nu har jeg ladet det udvikle sig og prøver at kikke på det som insektbede - så er det, som om det ikke er så slemt med ukrudtet midt på sommeren.

Andre mellemgange, hvor der for lang tid siden er sået lucerne, tiltrækker mængder af sommerfugle, og planterne er meget smukke, når de står med de lilla blomster. Jeg slår dem, når de er afblomstrede, og de lange stærke stængler giver godt dække og gødning omkring de nærmeste æbletræer. De når gerne at vokse op engang mere og kan stå til næste forår, hvor jeg slår dem, så nye spirer kan komme frem. Jeg har dem først og fremmet som jordforbedrere, men nu også på grund af skønheden. I kørerækkerne har jeg hvidkløver, fordi de er gode til bierne igennem det meste af sommeren. Jeg slår rækkerne skiftevis, så der hele tiden er nogle af dem, der blomstrer. En ny oplevelse har været stenkløveren, som jeg såede, fordi jeg har et stykke jord, hvor jeg har haft for store maskiner til at ordne noget jordarbejde, Stenkløveren siges at være den naturlige grubber, fordi den går et par meter ned i jorden. Det gør den også over jorden og kommer med et væld af citrongule blomster, der dufter dejligt og tiltrækker mange insekter. Jeg håber, at det hjælper, så jeg kan få plantet nogle flere æbletræer.

Franske cideræbler

I enhver have og også i en frugtplantage er hvert år forskelligt, og der er hele tiden nye oplevelser. I år ser der ud til at være en del æbler på de højstammede franske cidertræer. Dem har jeg ikke før smagt, så det bliver spændende. Det er æbler, som jeg glæder mig til at blande i mosten, så den kan får mere karakter. Hvem ved, en dag prøver jeg måske også at lave cider, men så skal det være ligesom den franske og engelske: Tør og med en tydelig smag af æble. Den svenske, som kan fås i supermarkederne, er en ussel erstatning og minder slet ikke om rigtig cider.

Bragt i : Praktisk Økologi nr. 5/2004 - ref.:

http://www.oekologi.dk/tidsskriftet/2004/5/

• Bogen - Mine æbler
• Æbleartikler
• Æblegalleri
• Æblelinks
• Æbleopskrifter